Jazz på havnen med Calibut Band
Vi har været langt fra hinanden men d. 29 august skal vi atter igen mødes over et koldt glas vin, fadøl, sodavand, kaffe, lækker musik og samvær i verdensklasse som man KUN finder et sted: nemlig i LANGELANDS JAZZKLUB!
Vi har mange rigtig gode venner i jazzklubben og vi værdsætter vores venskaber højt. Derfor åbner vi dørene op hos vores venner i pakhuset på havnen i Rudkøbing. Og tro det eller lade være men på denne dag, dagen før formandens 18 års fødselsdag, er der både lovet høj solskin langt over 18 grader, entre til kun 18 kr., drinks til de 18 første og 18 Corona highfives til de heldige!
På sådan en særlig dag skal man opleve noget særligt! Det kan vi godt lide! At blive overasket, at blive forundret at blive forvandlet! Hvis I bare vidste hvad de orkestre og bands der kommer og spiller i klubben siger om JER! Vores kære publikum! De er smaskforelsket! Derfor kan vi også trækker STORE som SMÅ. Udlandske som indlandske!
D. 29. august kl. 14 i det fine pakhus på havnen i Rudkøbing skal vi opleve Calibut Band.Orkesteret er centreret omkring den rumænske cymbalom-virtuos, George Mihalache, og tæller desuden Simon Eriksen på harmonika, Ruhi Erdogan på trompet og Ida Hvid på bas. Repertoiret bevæger sig i et fascinerende krydsfelt mellem rumænsk, tyrkisk samt nordisk folkemusik og jazz!
Det bliver et spændende bekendtskab og igen en opleves som MÅSKE kun kan opleves i LANGELANDS JAZZKLUB
Billetter købes HER