Jazz i Eltriks Gaard 2019
Den elektroniske duo AyOwA, bestående af sangerinden Hannah Schneider og pianisten Nicolai Kornerup, kommer til Eltrik gård d. 9. august.
Med modular synths, gamle båndmaskiner og sfærisk vokal skaber de deres nordiske, mørke og stemningsfulde elektroniske sange.
Musikken er dansksproget, og med en universel og drømmende tilgang kombinerer AyOwA støjpop med elektronik og melodier med improvisation, i et stemningsfuldt og legende mix. Duoen tredje hjul skaber et energisk og fængslende live show. AyOwA har haft travlt med optrædener på bl. a. SPOT og Roskilde Festival, åbningen af Marina Abramowich udstillingen på Louisiana og udsolgt europæisk turne med Eivør.
I september 2018 udgav duoen deres nye EP “Farvel” på Music For Dreams/The Orchard. Med den elektroniske tilgang i fokus, men med flere akustiske elementer udforsker bandet nye sider af deres musik. AyOwA er blevet spillet på bl. a. BBC 1, BBC6, Radio X og Apple Music Beats 1, samt P3 og P6 i Danmark. De blev også valgt som en af “5 to Watch” i 2017 af den nordiske blog og showcase JA JA JA.
AyOwA er blevet featured i Wonderland Magazine, Line of Best Fit, The Clash, Noisey, Vice, The Independent (UK) og Huffington Post (US), og markerer det sjældne tilfælde af et dansksproget band med airplay og interesse i udlandet. Det er danseglæde, længsel og mystik på samme tid. Mellem forbillederne Aphex Twin, Mikael Simpson og Underworld, ulmer AyOwA i det begyndende tusmørke.
“Intriguing Danish duo AyOwA are new to the electronic scene but it seems that they’ll make their mark soon enough” – The Independent (UK)
“Skittering digital ambiance, AyOwA have a painterly touch that means while their music is slowmoving it’s also entirely gripping.” – The Clash Magazine (UK)
“Danish never sounded so sexy!“ – Huffington Post (US)
Jazz i Eltriks Gaard tegner til endnu en gang at blive et yderst spændende arrangement i den gamle gård bagved Eltrik i Østergade. Entré er gratis og løjerne starter kl. 15.00. Der kan købes dejlige kolde drikkevarer i baren, du kan til gengæld komme som du er, lige meget hvem du er, hvordan du ser ud, ta’ blot familie og bedste venner med.